Hvem henvender CAP testen og dansk SSW opgørelsesprogram og manual sig til ?

Forskere kan bruge dansk SSW opgørelsesprogram og manual til at finde nogle tal for den auditive centrale funktion. Det kan  f.eks. bruges før og efter terapi (såsom auditiv træning), eller til belysning af problemstillinger ved lettere høretab, tale/sprog problemer, faglige vanskeligheder, ADD/ADHD o. s. v.

PPR psykologer og talepædagoger/audiologopæder kan bruge CAP testen og dansk SSW opgørelsesprogram og manual som supplerende materialer til at forstå elevernes kognitive forudsætninger bedre.

Skolernes kompetenceudviklingssenter-koordinator kan bruge CAP testen og Dansk SSW opgørelsesprogram til at klikke sig frem til inspiration til undervisning af elever med specifikke eller generelle indlæringsvanskeligheder.

Læger der arbejder med hørelse og hørebaner/foniatere, neurologer, psykiatere og neuropsykologer kan bruge CAP testen og Dansk SSW opgørelsesprogram og manual i arbejdet med afgrænsede neurologiske funktionstab. Hvis man ved nøjagtig hvor en skade er, ved man ikke nødvendigvis nøjagtig hvilke funktioner hos patienten, som er ramt. Materialet kan være nyttigt i den pædagogiske rådgivning vedrørende konsekvenser af en neurologisk skade.



Litteratur: 

Bisgaard, D. Dikotisk lytning belyst ved Dansk SSW. Dansk Audiologopædi 4, 2010.

Wolf, M. Dikotisk lytning og dysleksi. Specialpædagogik 4, 2005. 

Wolf, M. & Bisgaard, D. How Denmark Obtained the Danish SSW Norms. SSW Reports. August 8, 2015. 

Til forsiden